Telogen Effluvium (Hårtab ved stress eller trauma)


Hvad er Telogen Effluvium?

Telogen Effluvium er et slags reaktivt hårtab, der oftest forårsages af stress eller en traumatisk hændelse. I forbindelse med en stressende eller traumatisk begivenhed kan folliklerne gå ind i en hvilefase, også kaldet den telogene fase, hvor de ikke længere gror. Typisk begynder hårtabet omkring tre måneder efter den traumatiske begivenhed er sket, da det er omkring så lang tid, det tager for hårsækkene at begynde at fælde. Ofte vil personen, der oplever Telogen Effluvium, allerede være kommet sig over den traumatiske hændelse, inden hårtabet opstår, hvorfor det somme tider kan være svært at spore tilbage til en bestemt årsag. Betegnelsen Telogen Effluvium dækker over alle de former for tilstande af hårtab, der ikke er betinget af en genetisk komponent, men som i stedet er forårsaget af andre mere eller mindre udefrakommende faktorer. Disse faktorer kan blandt andet involvere hårtab efter graviditet, større operative indgreb, spontane og ekstreme vægttab, fejlernæring eller ekstrem stress. Dertil kan Telogen Effluvium somme tider ses som en bivirkning af visse lægemidler, der tages af andre årsager.

Behandling af Telogen Effluvium

Telogen Effluvium er en af de former for hårtab, der som regel nemt kan behandles. Andre former for hårtab, der er genetisk disponerede, såsom Alopecia, kan sjældent helbredes fuldstændigt. Jo tidligere Alopecia opdages og behandles, jo bedre. Påbegyndes behandlingen tidligt i forløbet, er der en væsentlig større mulighed for at bremse hårtabet og redde det tilbageværende af hårpragten. Herved kan behandlingen være med til at udskyde hårudtyndingen samt være med til at fremme hårproduktionen i de hårsække, der endnu ikke er døde. Ved Telogen Effluvium sker der oftere en spontan helbredelse end ved mange andre former for hårtab, da dette i de fleste tilfælde er et midlertidigt hårtab. Hvis ikke personen, der oplever Telogen Effluvium, endnu er kommet sig over den traumatiske begivenhed, der forårsagede hårtabet, vil hårtabet oftest fortsætte, til oplevelsen er forløst. Udvikles personens tilstand til at være et længerevarende hårtab, der varer mere end 6 måneder, vil det som regel gå under betegnelsen kronisk Telegon Effluvium. Tilstanden kan ofte behandles med stor succes.

Behandling

5 måneders behandling

Anmeldelser

Læs historier fra vores tidligere klienter

David - Hårtabsbehandling

Jacob - SMP-behandling

Valdemar - SMP-behandling

Philip - SMP-behandling

Eva - SMP-behandling

Mads - SMP-behandling

Josefine - Hårtabsbehandling

Tag kontakt og få et tilbud

Det er gratis og uforpligtende at høre mere om dine muligheder

Udfyld kontaktformular her

Ved at trykke 'Send' accepterer du Pilorum privatlivspolitik

Telogen Effluvium (Hårtab ved stress eller trauma)

Kontakt arrow-right